Nu hvor det snart er nytår, er det samtidig også tid til overvældende mængder af lækkerier. En af de tilbagevendende traditioner er kransekage.
Desværre er god kransekage ofte dyrt, og billig kransekage smager bare aldrig helt rigtigt.
Heldigvis har jeg løsningen; lav det selv! Det er billigere og det er hyggeligt. Bevares, det koster stadig mere end en færdig pakke billig fabriks-kransekage, men med lidt snilde er det langt flottere, langt sjovere at lave og smager langt bedre!
Her er en udførlig guide til, hvordan man laver to overflødighedshorn og tilhørende konfekt, præcis som en bager gør.
Her er de primære ingredienser. På billedet er for ca 125 kr. Det skyldes prisen på kranseXX fra Odense. Der findes billigere alternativer. Flere discountsupermarkeder har en version til en lavere pris. Samtidig er dette til en stor portion! Halverer man opskriften og køber en billig masse, kan man slippe afsted med ca 50-60 kr. Dog bør man undgå figurmarcipan, da det ofte er mere sødt.
Opskriften er simpel. Der går 500 g sukker pr 1000 kg kranseXX. Dertil bruges ca 2 pasteuriserede (IKKE rå!!!) æggehvider.
Ingredienserne blandes grundigt.
Sådan skal konsistensen ca se ud. Bemærk at 2 hvider måske ikke er nok. Her skal man føle sig lidt frem. Massen skal være fast nok til at se stabil ud, men blød nok til at bearbejde.
afvej 515 g. (dette er til et 10-rings overflødighedshorn.)
I denne guide laver jeg to overflødighedshorn og kransekagekonfekt dertil.
top: 14g 1,7 cm
ring 1: 18g 7,4 cm
ring 2: 26g 8,8 cm
ring 3: 36g 9,3 cm
ring 4: 42g 11,8 cm
ring 5: 50 g 13,4 cm
ring 6: 58g 14,9 cm
ring 7: 64 g 16,5 cm
ring 8: 72 g 17 cm
ring 9: 84 g 21 cm
fod: resten af massen 13,4 cm
Disse mål rulles ud som på billedet. Toppen er rund, ring 9 er cylinder. Resten er cigarformede.
Stykkerne trykkes med hånden. Bemærk at jeg trykker med håndballen og kun i den ene side.
de skal ca se sådan ud.
Stykkerne formes til ringe og trykkes let med noget fladt. Jeg bruger et skærebræt. Dette gør at der ikke er huller i det færdige horn.
Ring 9 skal være lige høj hele vejen rundt og foden skal ikke samles til en fuld ring.
Sæt dem på papir, så du ved hvilke der hører til hvor. Det er virkelig surt at bytte om på to ved et uheld!
Ringene bages i ovnen på ca 210 (varmluft) eller 225 (alm). De bages til de ser ud som på billedet. Det skulle gerne være mellem 7 og 15 minutter. Bager ovnen skævt (Det gør næsten alle ovne) så vend pladen efter 4-5 minutter. Og hold øje med ringene!
Der tilsættes nu ekstra æggehvide til de sidste ca 500g masse. Dette er til konfekt. Massen skal være blød nok til man kan sprøjte den ud af en pose, men fast nok til at holde formen. 1-2 æggehvider burde gøre det.
Her er værktøjet til konfektdelen. Et tip: Det er nemmere kun at fylde lidt i posen når man sprøjter konfekt ud. Holder man for langt oppe kræver det langt flere kræfter.
Konfekten sprøjtes i ønskede former og pyntes. personligt er jeg vild med dem med mandler, men en pakke cocktailbær gør udseendet mere festligt.
Konfekten bages på samme måde som ringene. Bagetiden er typisk lidt kortere.
Her er udbyttet: 2 horn og en plade konfekt.
Konfekten dyppes i smeltet chokolade. Et tip er at lave en stor skål med varmt vand, lægge chokoladen i en mindre skål og sætte den lille skål ned i den store. Så smelter chokoladen langsomt og brænder ikke på. Undgå at spilde vand i chokoladen!
Glasuren blandes af flormelis og LIDT æggehvide. Gå forsigtigt frem!
Glasuren skal være så tyk at den kan løbe som på billedet, uden at knække. Er glasuren for tyk knækker den når den sprøjtes på hornene, er den for tynd bliver den flad og gennemsigtig og ligner pis.
Glasuren hældes i en kornét. Det er en tragt lavet af bagepapir.
Ringene sprøjtes med glasur. Vær omhyggelig! Dette er super vigtigt for slutresultatet. Ydersiden er vigtigst og glasuren skal ligge tæt og være rimelig ens. sørg for at glasurstregerne ikke er ret tykke. Det ser billigt ud!
Hold kornétten i samme højde og kør frem og tilbage. Lad glasuren falde på plads af sig selv.
Denne del kan let give krampe i hånden, men som sagt; Dette er meget vigtigt for slutresultatet!
Ringene skal i øvrigt være kølet af inden.
Cirka sådan bør det se ud.
Ringene samles med chokolade. Saml dem 2 ad gangen, saml derefter disse stykker. Sørg for at chokoladen er ordentligt hærdet før du samler de næste.
Nu skulle hornet gerne se sådan ud.
Sprøjt nu nogle snirkler med chokoladen. Når de er stivnede vendes de og sprøjtes på bagsiden. Så bliver de stærkere og man undgår at blive sur når de knækker.
Pynt hornene med chokolade, flag osv. velbekomme!
Man kan selvfølgelig også bare være kreativ og prøve sig frem. Et ur kan f.eks laves af 4 ringe, som rulles til en cylinder og trykkes. Når de er sprøjtet med glasur sættes to ovenpå hinanden og de to andre samles med bunden mod hinanden og et billede af et ur i midten.
Synes man mængden er for meget så lav en mindre portion. KranseXX kan kommes i en pose og fryses.
Ligeledes kan færdiglavet konfekt fryses ned. Dog anbefaler jeg ikke at gøre det med noget der har fået glasur, da kondensen der opstår når det tør op igen kan smelte glasuren.
Jeg bruger ca en eftermiddag på en sådan portion, så det kan sagtens nåes endnu!
Godt nytår!
WOOOW!!! Jeg er imponeret!
SvarSletDe blev virkelig også flotte. Jeg lavede det ene, hvor jeg fulgte samme fremgangsmåde som Anders har skrevet her. Og det var faktisk nemt nok, selvom jeg ikke er bager ;)
SletHold da så helt nytår! Han får det jo til at se og lyde som om, det bare er a walk in the park. I believe now! :)
SvarSletGodt Nytår og bon appetite
hvorfor kan man ikke se billederne?
SvarSlet