Sider

16. dec. 2012

Madplan uge 51 + Bazar Vest

Så blev det søndag igen, og tid til endnu en madplan. Men inden den, må jeg lige komme med en (ikke særlig alvorlig) advarsel: Lad være at tage i Bazar Vest, hvis du ikke har tænkt dig at bruge penge. For det kan man ikke!
Her i weekenden har Anders og jeg været på kærestetur til Århus, og den skulle da sluttes af med en tur i Bazar Vest. Anders havde aldrig været der før, og jeg kun en enkelt gang med pigerne. Heldigvis havde den ene gang forberedt mig på, at det er en god idé at have penge på lommen når man går derind, så jeg hævede 200 kr. inden vi kørte fra hotellet (Det skal måske lige nævnes, at hotelopholdet var finansieret af overskuddet på madbudgettet). Og her er hvad man kan få for knap 200 kr. i Bazar Vest:


1 pose grønne linser
1 pose gule linser
1 pose kidneybønner
1 pose knust hvidløg
1 pakke sushitang
1 kg. klementiner
1 kasse(!!) lime
1 pakke dadler
1 pose tørret kiwi
1 granatæble
1 pakke kina-hvidløg
1 (KÆMPE) hvidkål
8 blandede chilier


Hvidkålet ved siden af en normal størrelse lime og en ligther

Det er kun bønnerne, linserne og krydderierne der bliver brugt i ugens madplan, så det vil også kun være dem der fremgår af budgettet. Kålet skærer vi ud og fryser ned, og citrusfrugterne laver jeg en ordentligt røvfuld marmelade af. Jeg satser på at lægge billeder op af fremgangen og resultatet :)

Madplanen kommer her:
  • Mandag: Fiskefrikadeller med kartofler
  • Tirsdag: Kyllingebryst med lun linsesalat
  • Onsdag: Aspargessuppe
  • Torsdag: Medister med rødkål
  • Fredag: Rugbrødsmadder
  • Lørdag: Hønsekødssuppe
  • Søndag: Spinatpandekager med bønnefyld


Indkøb (Udover det fra bazaren):
Kartofler
Rodfrugter
Pålæg
Medister (2 pk.)
Hønsekødssuppe
Hk. Tomat
Smør
Mælk
Müesli

I denne uge var der billigt smør, og vi var løbet tør for hakkede tomater og tomatpure. Og det er bare så rart at have stående, så det måtte jeg lige købe ind også. Med disse varer samt det fra bazaren kom jeg i denne uge til at bruge præcis 200 kroner på varer til madplanen.
Ugens opskrifter bliver sandsynligvis Lun linsesalat og Spinatpandekager med bønnefyld. Jeg kan desværre ikke give opskrifterne på forhånd, da jeg først skriver dem mens jeg laver mad. ;)

Og så vil jeg slutte med en lille teaser: I aften omkring kl. 21.00 skyder jeg en Give Away i gang. Den er værd at deltage i, så hold øje med bloggen!

- Mia.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar