Sider

20. jan. 2013

Madplan uge 4

Så fik jeg bevæget mig ud i kulden (Kan vi lige få lidt forår snart, tak?!) og fik handlet. Men synes faktisk at det var lidt træls i denne uge.
Reklame-kiggeriet startede allerede i fredags, og jeg kunne hurtigt se at Netto havde den bedste avis i denne uge. Der var både billig laks, kylling og yoghurt. Så det er altså lidt antiklimaks at komme derned den dag tilbuddene starter, og opdage at alle tre ting er udsolgt. Den søde ansatte forsikrer mig godt nok om at det kommer igen i morgen, men når man kun handler den ene gang om ugen hjælper det jo ikke ret meget. Men som sagt var hun meget sød og hjælpsom, og sammen fandt vi frem til en anden kylling jeg kunne få til tilbudsprisen. Madplanen var reddet, og jeg var tilfreds. Så selvom Netto burde få styr på deres varebestilling, skal de alligevel have et skulderklap for god service! :)

Nå, det var et sidespring. Ugens plan ser sådan ud:


  • Mandag: Hel ovnstegt kylling med kartofler
  • Tirsdag: Karrysuppe med hvidkåls-”nudler” (Mia alene)
  • Onsdag: Rester fra tirsdag (Anders alene)
  • Torsdag: Kylling i karry med ris
  • Fredag: Fisk med kartofler (Anders alene)
  • Lørdag: Tærte med blomkålsbund
  • Søndag: Hjemmelavede forårsruller

Indkøb:
Kartofler
Kylling
Blomkål
Champignon
Tomat
Løg
Skinketern
Æg
Müesli
Mælk

Som det fremgår af planen er der "kyllinge-uge". Med det menes, at al det mad jeg kan presse ud af en enkelt hel kylling, det skal vi have. Så når vi har spist os mætte mandag piller jeg resten af kødet fra, og koger en fond på skroget. Den bruger jeg så til at lave suppen af, og resten af den bliver jævnet til en karrysovs. Dét er food flow!
Søndag skulle vi have haft laks, men det blev det så ikke til. Heldigvis har vi nogle lækre, hjemmelavede forårsruller i fryseren, og dem har vi slet ikke noget imod at have på menuen!
Ugens beløb endte på 151 kroner, så det var igen en god uge for budgettet :)

- Mia.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar