Til kødet brugte vi:
Ca. 2,3 kg. nakkefilet
Krydderiblanding af:
Paprika
Spidskommen (Knap så meget som det andet)
Cayennepeber (Knap så meget som det andet)
Salt
Rørsukker
Barbequekrydderi
Hvidløgsgranulat (Knap så meget som det andet)
Aftenen før blandede jeg krydderierne, og gned kødet godt og grundigt ind i det. Bagefter pakkede jeg det godt ind i madfilm, og så fik det lov at stå i køleskabet natten over
Dagen efter tog Anders over:
Normalt tilbereder vi grisen i ovnen. Men da vi har en
gasgrill var det værd at forsøge på den.
For at opnå smagen af grill skulle der lidt røg til. Mine
forældre har et birketræ. Hvor jeg skar et par små grene af. Jeg skrabede mos
af grenene, skar dem i små stykker og lagde dem i blød i vand i ca ½ times tid,
før jeg skulle i gang med at grille.
Birkestykkerne pakkede jeg i 5 små stanniol-pakker og
prikkede et par huller i toppen af hver pakke.
Kødet bandt jeg en snor om på begge leder. På den måde kan
man nemmere vende kødet i grillen.
Så tændte jeg grillen på laveste blus. Min grill har 2
brændere, så jeg tændte kun den ene. Derpå lagde jeg kødet i en lille skål af
stanniol i den side af grillen, hvor brænderen var slukket. Over ilden lagde
jeg birkepakkerne.
Med et stegetermometer i kødet kan man holde øje med
fremgangen. Kødet skal ramme 93-95 grader. Kommer det langt over kan det blive
tørt.
Jeg startede ved 9.30 tiden, og omkring kl 13 var kødet på ca
90. Så herfra slukkede jeg grillen i korte perioder, ligesom jeg åbnede låget
en smule indimellem. Idéen er at holde kødet over varmen så længe som muligt,
uden at det bliver så varmt at det tørrer ind.
Ved 17.30 tiden tog vi stegen af og trak den.
Birkestykkerne ligger i blød
Og så i små pakker
Så skulle det hele bare på grillen
Temperaturen steg langsomt
Og der var masser af røg
Så er den lige ved at være der
Mmmmmh....
Anders syntes det var meget hyggeligt (og mandigt!) at grille i snevejr og fuglefløjt
Så skulle det trækkes. Det væltede ud med saft og lækkerier. Nomnomnom!
Men nu spiser man jo ikke udelukkende kød, så imens grisen hyggede sig i varmen, lavede jeg lige en ordentlig omgang coleslaw og en rigtig smagfuld barbequesauce.
Til coleslaw brugte jeg:
½ hvidkål
7-8 små gulerødder
Marinade:
1 dl. æblecidereddike
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. honning
1 spsk. sukker
3 tsk. salt
lidt spidskommen
Friskkværnet peber
Dressing:
Ca. 3 dl. cremefraiche 9%
En klat mayonaise
Lidt sukker
Salt og peber
Hvidkålet snittet fint, og gulerødderne revet. Så marinaden over, og så skal det trække i en times tid
Her er grøntsagerne vredet grundigt for marinade, og er klar til at få dressing
Så skal det bare blandes godt, og så er den klar
Til barbequesauce brugte jeg:
1 løg
1 kinahvidløg
En slat hvidvin
Ketchup
Soya
Æblejuice
Brun farin
Lidt chilisauce
Saucen blev lavet meget på slump, men med inspiration fra denne her opskrift: http://gastromand.dk/amerikansk-barbecue-sauce/
Alt det jeg brugte
Saucen simrer til den har rette konsistens
Og så var vi sådan set klar til at spise:
Et stk. sprængfyldt mandeburger - Også for kvinder ;)
Hele forløbet er meget inspireret af opskrifterne på gastromand.dk. Men nu har jeg efterhånden lavet det et par gange, så nu kører den bare på rutinen. Men tag et kig forbi siden, de har altså nogle virkeligt lækre opskrifter! :)
Vi spiste kødet i burgere i to dage, og brugte resten til at lave 2 store pizzaer, som vi spiste aftensmad af 2 gange, og frokost en enkelt gang. Så der er masser af mad i sådan et svin! ;)
- Mia.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar