Sider

21. maj 2013

Madplan uge 21

Det er ikke meget madplan det er blevet til i den her uge. For det første har der været helligdage, og for det andet er der et par dage hvor jeg ikke er hjemme til spisning. F.eks. i aften, hvor jeg skal spise hos en sød veninde.
Desuden er jeg kommet frem til at det er på tide at prøve at finde tilbage til bikini-kroppen. Vinterdellerne sidder tungt, og det er sgu ikke så klædeligt. Så dem må jeg lige se om jeg kan komme af med :)

Her er hvad jeg skal have at spise:


  • Mandag:  -
  • Tirsdag: Spise hos veninde
  • Onsdag: Fiskefrikadeller med grøntsager
  • Torsdag: Lun linsesalat
  • Fredag: Rester fra torsdag
  • Lørdag: På camping
  • Søndag: Tyrkisk linsesuppe
Indkøb:
Squash
Peberfrugt
Forårsløg
Løg
Champignon
Ananas
Slikærter
Creme fraiche
Mælk
Kaffe
Knækbrødsblandinger

Mens jeg handlede faldt jeg over nogle knækbrødsblandinger, som er nogle frøblandinger der skal blandes med mel, olie, vand og bagepulver, og så skulle man ende med noget knækbrød. Jeg tænkte at sådan en omgang vil være god til at tage den lille sult her hen på eftermiddagen, som ALTID kommer snigende når jeg kommer hjem.
I denne uge handlede jeg for små 112 kroner. Så det er altså ikke så dyrt at købe grøntsager som det siges ;)

Nu vil jeg smække benene op lidt inden jernhesten fører mig til storbyen og dejlige damer.

- Mia.

19. maj 2013

Pinse..

Hov.. Der er helligdag i dag. Og i morgen. Så butikkerne har lukket. Heldigvis har jeg masser af rester fra ugen der gik, så jeg kan godt holde mig kørende til tirsdag, hvor jeg igen kan få handlet ind.

Om lidt vil jeg smutte til Tversted og få en is sammen med Anders og nogle dejlige venner.

God pinse derude! :)

12. maj 2013

Madplan uge 20

Nogle gange sker det, at den plan man har lavet ikke holder. I denne uge har det betydet, at jeg ikke har fået lavet frikadeller med kold kartoffelsalat. Dette kom sig af at jeg havde flere rester tilbage end jeg havde kalkuleret med, og desuden er jeg blevet inviteret ned til svigerfamilien i aften. Så rugbrøddet får jeg heller ikke spist. Men skidt med det, det går bare videre til næste uge. :)
Til gengæld fik de 6. klasses-elever jeg underviser lavet både deller og kartoffelsalat efter min opskrift, og jeg måtte stolt erkende at de var næsten lige så gode til det som mig. Det varmer da hjemkundskabs-hjertet! :D

Nå, men i ugen der kommer skal jeg jo også have noget at spise:

  • Mandag: Frikadeller med kold kartoffelsalat
  • Tirsdag: Rester fra mandag
  • Onsdag: Lakseroulade
  • Torsdag: Rugbrødsmadder
  • Fredag: Medister med kartofler
  • Lørdag: Kyllingelår med pastasalat
  • Søndag: Rester fra lørdag


Indkøb:
Laks
Hvidløgsost
Salat
Spegepølse
Hønsesalat
Medister x2
Kyllingelår
Peberfrugt
Kartofler
Sennep
Mælk

Egentligt havde jeg planlagt rødspætte til fredag, men da jeg kom ned i butikken var der en hel køler fyldt med 500-grams medister til kun 5 kr. stykket. Godt nok løber de på datoen i morgen, men ind i fryseren og så spiller det. Endnu engang måtte jeg forbande min lillebitte, 2-hylders fryser langt væk, for det var skisme et godt tilbud! Men sådan er det jo :)
For mad til den kommende uge kom jeg af med 114,60 kroner, så jeg er godt tilfreds.
Lakserouladerne onsdag er på forsøgsbasis, så dem smider jeg nogle billeder og en opskrift op på.

God søndag - og husk Mors Dag! ;)

- Mia.

5. maj 2013

Madplan uge 19

I den kommende uge får jeg gæster hele to gange. Jeg kan godt lide at have gæster. Selvom jeg sommetider går en lille-bitte smule i selvsving, og pisker rundt 3 dage før og gør rent og dækker bord. Det gider jeg ikke denne gang. Tror jeg :D
Men god mad, det skal de sgu have! Heldigvis synes begge hold som regel at min mad smager godt, så jeg håber at kunne holde dén kørende.
I går var vi til fødselsdag ved Anders' søsters kæreste, hvor de havde købt alt for meget mad. Så der faldt lige lidt rester af til de fattige studerende ;)

Madplanen ser sådan ud:

  • Mandag: Rest fra fødselsdag
  • Tirsdag: Tortillas
  • Onsdag: Pasta med chorizo-sauce
  • Torsdag: Rester fra tirsdag
  • Fredag: Frikadeller med kold kartoffelsalat
  • Lørdag: Rejespyd med salat
  • Søndag: Rugbrødsmadder


Indkøb:
Squash
Agurk
Tomater
Salatmix
Creme fraiche
Chorizo
Rejespyd
Pasta
Flutes
Tortillas x4 
Salsa x3
Tacokrydderi
Mælk

I denne uge brugte jeg 176,15 kroner. Det er jeg ganske tilfreds med, med tanke på alle de gæster jeg også skal brødføde. Tirsdag kommer søs, hendes kæreste og Anders og spiser, og onsdag bliver lejligheden invaderet af 5 dejlige damer fra studiet. Jeg glæder mig!
Desuden er mit overskud kommet tilbage sammen med foråret. Jeg ELSKER foråret! <3

- Mia.