Sider

4. jun. 2013

Pause..

Af personlige årsager sætter jeg bloggen på standby lidt. Jeg håber at finde drivet igen på et senere tidspunkt.

Hav en fantastisk sommer derude! :)

- Mia.

21. maj 2013

Madplan uge 21

Det er ikke meget madplan det er blevet til i den her uge. For det første har der været helligdage, og for det andet er der et par dage hvor jeg ikke er hjemme til spisning. F.eks. i aften, hvor jeg skal spise hos en sød veninde.
Desuden er jeg kommet frem til at det er på tide at prøve at finde tilbage til bikini-kroppen. Vinterdellerne sidder tungt, og det er sgu ikke så klædeligt. Så dem må jeg lige se om jeg kan komme af med :)

Her er hvad jeg skal have at spise:


  • Mandag:  -
  • Tirsdag: Spise hos veninde
  • Onsdag: Fiskefrikadeller med grøntsager
  • Torsdag: Lun linsesalat
  • Fredag: Rester fra torsdag
  • Lørdag: På camping
  • Søndag: Tyrkisk linsesuppe
Indkøb:
Squash
Peberfrugt
Forårsløg
Løg
Champignon
Ananas
Slikærter
Creme fraiche
Mælk
Kaffe
Knækbrødsblandinger

Mens jeg handlede faldt jeg over nogle knækbrødsblandinger, som er nogle frøblandinger der skal blandes med mel, olie, vand og bagepulver, og så skulle man ende med noget knækbrød. Jeg tænkte at sådan en omgang vil være god til at tage den lille sult her hen på eftermiddagen, som ALTID kommer snigende når jeg kommer hjem.
I denne uge handlede jeg for små 112 kroner. Så det er altså ikke så dyrt at købe grøntsager som det siges ;)

Nu vil jeg smække benene op lidt inden jernhesten fører mig til storbyen og dejlige damer.

- Mia.

19. maj 2013

Pinse..

Hov.. Der er helligdag i dag. Og i morgen. Så butikkerne har lukket. Heldigvis har jeg masser af rester fra ugen der gik, så jeg kan godt holde mig kørende til tirsdag, hvor jeg igen kan få handlet ind.

Om lidt vil jeg smutte til Tversted og få en is sammen med Anders og nogle dejlige venner.

God pinse derude! :)

12. maj 2013

Madplan uge 20

Nogle gange sker det, at den plan man har lavet ikke holder. I denne uge har det betydet, at jeg ikke har fået lavet frikadeller med kold kartoffelsalat. Dette kom sig af at jeg havde flere rester tilbage end jeg havde kalkuleret med, og desuden er jeg blevet inviteret ned til svigerfamilien i aften. Så rugbrøddet får jeg heller ikke spist. Men skidt med det, det går bare videre til næste uge. :)
Til gengæld fik de 6. klasses-elever jeg underviser lavet både deller og kartoffelsalat efter min opskrift, og jeg måtte stolt erkende at de var næsten lige så gode til det som mig. Det varmer da hjemkundskabs-hjertet! :D

Nå, men i ugen der kommer skal jeg jo også have noget at spise:

  • Mandag: Frikadeller med kold kartoffelsalat
  • Tirsdag: Rester fra mandag
  • Onsdag: Lakseroulade
  • Torsdag: Rugbrødsmadder
  • Fredag: Medister med kartofler
  • Lørdag: Kyllingelår med pastasalat
  • Søndag: Rester fra lørdag


Indkøb:
Laks
Hvidløgsost
Salat
Spegepølse
Hønsesalat
Medister x2
Kyllingelår
Peberfrugt
Kartofler
Sennep
Mælk

Egentligt havde jeg planlagt rødspætte til fredag, men da jeg kom ned i butikken var der en hel køler fyldt med 500-grams medister til kun 5 kr. stykket. Godt nok løber de på datoen i morgen, men ind i fryseren og så spiller det. Endnu engang måtte jeg forbande min lillebitte, 2-hylders fryser langt væk, for det var skisme et godt tilbud! Men sådan er det jo :)
For mad til den kommende uge kom jeg af med 114,60 kroner, så jeg er godt tilfreds.
Lakserouladerne onsdag er på forsøgsbasis, så dem smider jeg nogle billeder og en opskrift op på.

God søndag - og husk Mors Dag! ;)

- Mia.

5. maj 2013

Madplan uge 19

I den kommende uge får jeg gæster hele to gange. Jeg kan godt lide at have gæster. Selvom jeg sommetider går en lille-bitte smule i selvsving, og pisker rundt 3 dage før og gør rent og dækker bord. Det gider jeg ikke denne gang. Tror jeg :D
Men god mad, det skal de sgu have! Heldigvis synes begge hold som regel at min mad smager godt, så jeg håber at kunne holde dén kørende.
I går var vi til fødselsdag ved Anders' søsters kæreste, hvor de havde købt alt for meget mad. Så der faldt lige lidt rester af til de fattige studerende ;)

Madplanen ser sådan ud:

  • Mandag: Rest fra fødselsdag
  • Tirsdag: Tortillas
  • Onsdag: Pasta med chorizo-sauce
  • Torsdag: Rester fra tirsdag
  • Fredag: Frikadeller med kold kartoffelsalat
  • Lørdag: Rejespyd med salat
  • Søndag: Rugbrødsmadder


Indkøb:
Squash
Agurk
Tomater
Salatmix
Creme fraiche
Chorizo
Rejespyd
Pasta
Flutes
Tortillas x4 
Salsa x3
Tacokrydderi
Mælk

I denne uge brugte jeg 176,15 kroner. Det er jeg ganske tilfreds med, med tanke på alle de gæster jeg også skal brødføde. Tirsdag kommer søs, hendes kæreste og Anders og spiser, og onsdag bliver lejligheden invaderet af 5 dejlige damer fra studiet. Jeg glæder mig!
Desuden er mit overskud kommet tilbage sammen med foråret. Jeg ELSKER foråret! <3

- Mia.

30. apr. 2013

Et godt tilbud..

Jeg skulle lige i Rema1000 i dag efter en voks til Anders. Men som bekendt, kan det være farligt at gå ned at handle uden en indkøbsseddel. Og minsandten om ikke der også kom lidt ekstra i kurven denne gang!


Men til den rigtige pris er det vel okay? I hvert fald var der morgenmadsprodukter til kun 15 kroner pakken, og selvom jeg virkelig godt kan lide Remas egen muesli, er det jo dejligt med variation. Desuden fandt jeg noget hakket svinekød som var ved at løbe på datoen, så det var sat ned til 10 kroner for 500 gram.
Så i dag har jeg altså brugt 95 kroner på 5 pakker morgenmad og 2 pakker kød (Jeg havde desværre ikke fryserplads til mere end 2). Til gengæld behøver jeg ikke bekymre mig om morgenmad det næste stykke tid :)


God tirsdag!

- Mia.

28. apr. 2013

Madplan uge 18

Så er jeg kommet på plads i den nye lejlighed, og dermed fik jeg også lidt mere overskud til at lave madplan. Det var helt underligt at lave den uden tanke på hvad nogen andre kan lide og ikke kan lide. Men når alt kommer til alt, minder den vist ret meget om hvad jeg ellers har kunnet finde på.

Den kommer her:

  • Mandag: Ravioli med svampesauce
  • Tirsdag: Kyllingemedister med kartofler
  • Onsdag: Bulgur/linsesalat
  • Torsdag: På kursus
  • Fredag: Pasta med kødsauce
  • Lørdag: Spinatpandekager med kødfyld
  • Søndag: Stegt torskerogn på rugbrød


Indkøb:
Champignon
Kartofler
Squash
Peberfrugt
Æg
Revet ost x6
Ananas
Madlavningsfløde
Mælk
Muesli

Første uge i egen lejlighed blev en billig én af slagsen, og jeg kunne slippe afsted med sølle 143, 35 kroner. Og skulle Anders finde på at komme forbi, er der også mad nok til ham. Nu kan han jo bare vælge på menuen her på bloggen ;)

Hav en dejlig uge derude!

- Mia.

22. apr. 2013

Om at gøre noget andet..

Min forhenværende chef sagde engang: "Hvis det du gør ikke virker, så gør noget andet". Derfor har Anders og jeg besluttet at bo hver for sig lidt, og så være kærester på den måde. :)

For madbudgettet har det betydet, at jeg har været nødt til at starte et nyt køkken op ifht. basisvarer. Og da jeg i denne uge næsten ikke er hjemme til spisning, og derfor ikke har lavet madplan, tænkte jeg at et overblik over hvad jeg har af basisvarer ville være en fin erstatning.

Jeg måtte jo erkende at man (læs: jeg) skal bruge mange ting i et køkken, så listen var lang:


Mel
Linser
Bulgur
Couscous
Pasta
Grødris
Muesli
Hk. Tomat x5
Kidneybønner x2
Tomatpure x5
Peberkorn
Groft salt
Timian
Paprika
Karry
Rasp
Instant kaffe
Bagepulver
Olie
Sukker
Ketchup
Remoulade
Mayonnaise
Bouillonterninger x2
Torskerogn x4
Makrel x4
Mælk
Løg
Hvidløg
Leverpostej
Kyllingpålæg
Smør x3
Hakket kylling
Kyllingmedister

For alle basisvarerne kom jeg af med 376,80 kroner. Altså.. Det er jo ikke de normale 200 kroner, men med tanke på alt det mad der kan laves synes jeg faktisk at det er billigt sluppet.

Med fra vores fælles køkken har jeg:

Brune ris
Laurbærblade
Frossen spinat
Hel kylling
Hk. oksekød x2
1 pose kyllingfilet
1 pakke fiskefars
4 pakker bacon
2x hjemmelavet hønsefond
Frosne brombær
Æblecidereddike
Melatin til marmelade

Min mor syntes at jeg var gået lidt amok med madvarerne, men det er jo bare så rart at have lidt på lager. ;)

Jeg er stadig tynget af eksamenspres og tonsvis af arbejde, men jeg håber, at I vil blive ved at følge med alligevel. :)

- Mia.

15. apr. 2013

Madplan uge 16

Hov.. Jeg glemte at skrive madplanen ind i går. Jeg er, som tidligere skrevet, virkelig presset på tid i den her periode. Så selvom at jeg virkelig hader når der ikke er struktur på tingene, så må jeg altså bare lige leve med at det er sådan det er. Det går så også ud over bloggen.
Men som nogen sagde engang: "Kom maj, du søde milde". Det må være temasangen i mit liv lige nu. Når maj kommer, er det værste eksamensstress ovre, og så får jeg forhåbentligt noget overskud igen.

Men hvorom alting er, kommer denne uges madplan her:


  • Mandag: Generalforsamling i andelsforeningen (=gratis mad :D )
  • Tirsdag: Durumruller (Takeoffer-tilbud)
  • Onsdag: Hjemmelavede nuggets med kartofler
  • Torsdag: Thai-ret
  • Fredag: Pasta med kødsauce
  • Lørdag: Fiskefrikadeller med kartofler
  • Søndag: Spinatpandekager med kødfyld



Indkøb:
Kartofler
Æg
Thai-ret
Mælk
Muesli
Flydende Becel
Pesto

Det var ikke særlig meget der skulle købes til denne uge. Til gengæld faldt vi over et kanon godt tilbud på pesto (6,75 pr. glas), så det endte vi med at slæbe 12 glas med hjem af.
Så for alt mad, inkl. pesto og durum-tilbud, har vi givet 199,5 kroner. Det synes jeg er okay :)

- Mia.

7. apr. 2013

Madplan uge 15

I den kommende uge er vi ikke særlig meget hjemme. I hvert fald ikke på samme tid. Først skal jeg et par dage til Svendborg, og så skal Anders til Esbjerg. Derfor var der heller ikke så meget der skulle købes ind til ugens madplan, men det gav jo så en glimrende mulighed for at købe ekstra ind af de gode tilbud Netto havde i denne uge - Og denne gang havde de alle tingene ;)
Af gode tilbud kan bl.a. nævnes medister, tykstegsbøffer og fiskefars. Alle tre lækre ting som er dejlige at have i fryseren.

Madplanen kommer her:

  • Mandag: Hjemmelavede forårsruller
  • Tirsdag: Stegt torskerogn på rugbrød
  • Onsdag: Take-out (Man er vel doven :P )
  • Torsdag: Svensk pølseret
  • Fredag: Fiskefrikadeller med kartoffelbåde
  • Lørdag: Tykstegsbøffer med krydderkartofler og tomatsalat
  • Søndag: Medister med kartofler


Indkøb:
Tomat
Mozerella
Kartofler
Torskerogn
Medister x2
Tykstegsbøffer x4
Fiskefars x3
Svensk pølseret x2
Madlavningsfløde
Mælk
Muesli

Vi er gået hen og er blevet ny-forelskede i tomatsalat. Jeg havde fuldstændig glemt hvor godt det er, men med forårsfornemmelser i luften er det jo en ikke mindre end fantastisk salat! Jeg har på fornemmelsen at det bliver en hyppig genganger henover sommeren :)
I dag handlede jeg for 200,70 kroner, hvilket jeg synes er ganske fint med tanke på alt det kød jeg fik med hjem.

Desuden er jeg også en lille smule forelsket i Bilka. Vi havde købt et tv over bilka.dk, men ville så gerne returnere det igen. Vi ringer til deres kundeservice, for at høre om vi bare kan aflevere det i butikken i dag, hvilket vi får at vide at vi godt kan.
Så vi læsser kassen i bilen, og kører i Bilka. Da vi kommer derud, tænker vi, at vi hellere må tjekke med kundeservice, at vi kan aflevere det der, inden vi slæber det ind.
Den søde medarbejder siger, at det kan vi godt, men da vores betaling endnu ikke er registreret, kan hun forståeligt nok ikke udbetale penge til os.
Men fordi hun havde det skidt med, at vi havde haft det besvær med at slæbe tv'et derud, fandt hun lige fire store bøffer og en flaske rødvin til os som et plaster på såret. Dem vil vi dele med mine forældre i aften.
Thumbs up til Bilka for kundeservice i verdensklasse, vi kører gerne forgæves en anden gang! ;)

Jeg får top-travlt de næste 14 dage, så jeg vil ikke fastlægge mig på en "ugens opskrift". Men sidder du og mangler opskriften på noget specielt, så sig til!

- Mia.

1. apr. 2013

Jeg er her endnu...

.. Jeg er bare blevet ramt af helligdage. Måske var det naivt af mig at tro, at butikkerne ville sørge for at have varer nok til alle helligdagene. Så jeg må handle i morgen, når der (forhåbentligt!) er kommet varer hjem.
Heldigvis har vi ikke fået spist det hele i ugen der gik, så vi snupper andelårene i aften. Og selvom jeg ikke kan købe tingene, har jeg da alligevel stykket en madplan sammen.

Foreløbigt ser den sådan ud:

  • Mandag: Andelår med kartofler
  • Tirsdag: Hel kylling med kartofler og tomatsalat
  • Onsdag: Frikadeller med rugbrød
  • Torsdag: Kylling i karry med ris
  • Fredag: Rester fra torsdag
  • Lørdag: Fyldte squash med kartofler
  • Søndag: Kylling i fad med ris


Indkøb:
Tomat
Feta
Basilikum
Æg
Hk. svinekød
Squash
Hk. Tomat
Tomatpure
Madlavningsfløde
Champignon
Ketchup
Mayonnaise
Rapsolie
Mælk
Muesli

Det eneste jeg fik med hjem i dag var hakkekød og muesli. Jeg gav op, da jeg kom til en fuldstændig tom mælkekøler. Så der gik lidt Rasmus Modsat i den, og så gad jeg bare slet ikke, NÅ! :D

Så ugens beløb kommer op i morgen!

- Mia.

24. mar. 2013

Madplan uge 13

I dag var det Anders der bestemte madplanen, så i næste uge er der igen gris på menuen. Okay, pulled pork er mandemad, så det kan jo ikke komme bag på nogen at det er det manden vælger. Udover at vælge menu, var Anders også med til at kigge i tilbudsaviser, og han var også med ude at handle. Det var hyggeligt! :)

Næste uges plan kommer her:

  • Mandag: Pulled Pork burger
  • Tirsdag: Rester fra mandag
  • Onsdag: Frikadeller med rugbrød
  • Torsdag: Pulled pork Pizza
  • Fredag: Rester fra torsdag
  • Lørdag: Hjemmelavede forårsruller
  • Søndag: Andelår med kartofler


Indkøb:
Burgerboller
Hvidkål
Gulerødder
Creme fraiche
Æblejuice
Hk. Kalv/svin
Kartofler
Andelår
Porre
Løg
Mælk
Muesli

Nu hvor jeg kommer til at se bonerne efter, bliver jeg mindet om hvorfor man skal tjekke dem i butikken, inden man går. Jeg har betalt 7 kroner mere for æblejuicen end jeg skulle - Øv! Nå, det er der ikke noget at gøre ved. Heldigvis har vi stadig holdt os på et fornuftigt beløb på 166,50 kroner. Så må vi huske at se efter næste gang.

God påske!

- Mia.

20. mar. 2013

Ugens Opskrift - Hjemmelavede kyllingenuggets

Ved siden af mit studie arbejder jeg en dag om ugen på en folkeskole. Her er jeg sammen med omkring 16 børn fra 6. klasse, og jeg har været så heldig at få lov at have hjemkundskab med dem. Det er virkelig fedt at være sammen med børn på den måde, og de elever som kan være på én måde i klasselokalet, viser sig ofte at være helt anderledes i skolekøkkenet.
Derfor er det også vigtigt for mig at forsøge at finde på noget til dem, som de synes er sjovt. Så da jeg faldt over en spændende opskrift på hjemmelavede kyllingenuggets, som oveni købet er et noget sundere alternativ til dem man køber ved fastfood-kæderne, vidste jeg at de ville blive et hit. Og det var de virkelig også! Faktisk så meget at jeg har lavet dem 2 gange siden herhjemme, og min søde kæreste synes også de er ret så gode.
Den opskrift MÅ jeg bare dele med jer, så den kommer her:

Til 2 (sultne) voksne:
2 stk. kyllingebryst
1 håndfuld revet ost
krydderier (Jeg brugte paprika, spidskommen, bacon, cayenne samt salt og peber)
1 æg

Ingredienserne

Først blander jeg raspen med krydderierne

Så osten i

Så pisker jeg ægget med en gaffel

Og skærer kyllingen ud i nugget-størrelser

Så vender jeg først kyllingen i æg, og dernæst i rasp-blandingen. Til sidst lægger jeg dem på en bageplade

Efter 15-20 minutter i ovnen ved ca. 200 grader er de klar. Gyldne og sprøde, og smager ligesom de maskin-producerede. Jeg serverer med kartoffelbåde, dyppelser og lidt grøn salat.

De er som sagt afprøvet på både børn og vokse, og alle kunne lide dem (undtaget den gruppe 6. klasser som havde brugt 4x så meget salt som de skulle :D ). Og da de bliver bagt i ovnen i stedet for at få en tur i en friture, synes jeg faktisk også at man kan spise dem med helt god samvittighed.

Hvad var på menuen hos jer i aften?

- Mia.

18. mar. 2013

Madplan uge 12

Jeg var "syg" i går (Jeg kan simpelthen ikke holde til at gå i byen mere!), og fik derfor ikke handlet. Jeg havde faktisk ikke engang overskud til at lave madplanen, da jeg var på dødens rand hele dagen. Eller, sådan føltes det i hvert fald!
Men når hverdagen så sætter ind, kommer også tidspunktet hvor man må undersøge de økonomiske konsekvenser for en aftens udskejelser. Av, av, av! Så i denne uge er det mere end nogensinde nødvendigt at holde budgettet. Men hvad pokker, det var jo sjovt! :)

Madplanen for ugen ser sådan ud:


  • Mandag: Frisk ravioli med champignon og bacon
  • Tirsdag: Karrysuppe (Anders alene)
  • Onsdag: Hjemmelavede kyllingenuggets med kartoffelbåde
  • Torsdag: Boller i karry (Anders alene)
  • Fredag: Spagetti med kødboller
  • Lørdag: Fiskefrikadeller med kartofler
  • Søndag: Ovnstegt kylling med kartofler og grønne bønner


Indkøb:
Frisk pasta
Champignon
Kartofler
Fiskefrikadeller
Remoulade
Muesli
Æg
Madlavningsfløde
Mælk

Heldigvis var det ikke meget der skulle indkøbes til ugens forbrug, og jeg slap afsted med små 113 kroner. Alt kød udover fiskefrikadellerne har vi i fryseren, så det var kun tilbehør der skulle med hjem i kurven.
Ugens opskrift tænker jeg bliver de hjemmelavede kyllingenuggets. De er super gode, og et noget sundere alternativ til dem man køber på McDonalds. 

Hav en rigtig god uge!

- Mia.

10. mar. 2013

Madplan uge 11

Så gik uge 10 på hæld, og med det blev det tid til endnu en omgang planlægning og indkøb. I kan nok forestille jer at jeg blev glad da jeg gennemgik tilbudsaviserne og opdagede, at der i den kommende uge er rugbrødsblandinger til den nette sum af 10 kr. i Rema1000. Det er ikke til at stå for! :) Men vi kan jo ikke kun leve af rugbrød (det bliver i hvert fald kedeligt), så der røg da også lidt andre ting på listen.

Den kommer her:


  • Mandag: Kyllingebryst med kartoffelbåde og hvidløgsbønner
  • Tirsdag: Pitabrød
  • Onsdag: Sushi
  • Torsdag: Pasta med kødsauce
  • Fredag: Til fødselsdag
  • Lørdag: Pizza
  • Søndag: Rugbrødsmadder


Indkøb:
Rugbrødsblandinger
Salat
Tun
Æg
Hakket tomat
Gær
Mel
Leverpostej
Creme fraiche
Appelsiner
Muesli
Mælk
Grødris

Sushi'en får en plads igen, da min skønne søster kommer til hygge, og Anders ikke er hjemme.
I denne uge har jeg handlet madvarer for 200,35 kr. Selvom jeg er gået over mit budget på 200 kr, synes jeg at det er okay når man har in mente at det er inklusive 6 rugbrødsblandinger. 


Nogle af jer har sandsynligvis bemærket at der ikke har været en opskrift i den forgangne uge. Der vil nok heller ikke komme én i den kommende uge, for mit overskud er simpelthen i bund for tiden. Så hellere fokusere på at få madplanen ud :)

Hav en dejlig søndag!

- Mia.



7. mar. 2013

Vinderen

Give Away'en er nu afsluttet, og vinderen er trukket.

Den heldige vinder blev Katrine. Jeg håber at den kan bruges! :)

- Mia.

Vinderen har fået direkte besked.

4. mar. 2013

En anden vinkel..

I december opdagede min tidligere søde kollega Heidi min blog, og min nye måde at gøre tingene på. Sidenhen har hun taget teten, og har nu også indført madplaner i eget hjem.
Og da Heidi lever et lidt andet liv end jeg gør (Bl.a. med to krudtugler på matriklen i ny og næ), tænkte jeg at det kunne være sjovt og spændende for mine læsere at se hvordan andre gør det. Den idé var Heidi heldigvis med på, og har som altid været sej og kreativ og sammenstykket en vlog til jer. Den er virkelig god!



Så smut endelig forbi Heidis skønne blog, hvis du mangler inspiration og idéer til din madplan eller indkøbsrutine.

Tak for bidraget Heidi! :)

- Mia.

3. mar. 2013

Madplan uge 10

Vi har et hold venner fra Hjørring, som jeg har lovet at lave sushi til næste gang de kommer på besøg. De har nu meldt deres ankomst lørdag, og derfor må jeg jo diske op med lidt lækkerier. Men det er jo ikke det billigste at handle ind til, så i denne uge forsøgte jeg at bruge så meget som muligt fra fryseren, så budgettet ikke døde bare fordi der kommer gæster.

Planen ser sådan ud:

  • Mandag: Oksekødssuppe med kød- og melboller
  • Tirsdag: Pastaret (Anders alene)
  • Onsdag: Karrysuppe (Anders alene)
  • Torsdag: Medister med kartofler og rødkål
  • Fredag: Spinatpandekager med bønnefyld
  • Lørdag: Sushi
  • Søndag: Kyllingebryst med kartoffelbåde og hvidløgsbønner


Indkøb:
Kartofler
Avocado
Agurk
Forårsløg
Peberfrugt
Peanuts
Æg
Sesamfrø
Ris
Hvidløgsost
Wasabinødder
Mælk
Müesli

Størstedelen af det der er blevet købt ind skal bruges til sushi. Tang, ris og fisk har jeg i forvejen, men der skal jo stadig bruges en del for at gøre det spændende.
Jeg har handlet for 168,50 kroner mad i dag, men jeg har stadig ikke fået sukkerærter til sushi. Det havde de ikke lige i Rema.
Så nu kan de bare komme an! Jeg håber at de synes at min sushi lever op til standarden :D

Hvad skal du have at spise i næste uge?

- Mia.

28. feb. 2013

Ugens Opskrift - Champignon-kyllingesuppe med lime

Nu fik vi jo en hel kylling i mandags, og som altid ville jeg jo gerne udnytte kyllingen til fulde. Normalt plejer jeg at lave en karrysuppe, men i denne uge ville jeg gerne prøve noget nyt. Tilfældigvis havde jeg fundet en rigtig spændende opskrift på Netto's hjemmeside som jeg gerne ville prøve:


SUPPE:
150 g champignon
200 g kyllingefilet strimler
200 g gulerod
2 forårsløg
6 dl hønsebouillon
4 tsk limesaft
2 tsk soyasauce

.
NUDLER:
100 g nudler
vand

Opskrift
1. SUPPE: Skær svampe i skiver. Skær kyllingekød i strimler. Skær gulerod i strimler. Finsnit forårsløg. Hav hønsebouillon parat. 2. Bring hønsebouillonen i kog i en gryde. 3. Tilsæt svampe, kylling og gulerod og lad det koge ca. 5 minutter til kyllingekødet er mørt. Smag til med limesaft og soja. Tilsæt fintsnittet forårsløg. Kog suppen op. Smag til med salt og kværn med peber.
4. NUDLER: Læg nudlerne i kogende vand til de er bløde (se anvisning på emballagen).
5. SERVERING: Server suppen med nudler
(http://www.netto.dk/opskrift/238/champignon-kyllingesuppe-med-lime.aspx)

Mandag aften kogte jeg kyllingeskroget med en stor gulerod, et løg, 2 fed hvidløg, stilkene fra broccolien og toppene fra forårsløgene. Desuden var der 2 laurbærblade, 5 peberkorn og en lille håndfuld middelhavssalt i gryden

Det blev dækket med vand, og kogte i ca. 2 timer

Efter en tur gennem sien var der dejlig klar suppe (Kan iøvrigt også sagtens bare spises med suppeboller og -urter)

Her er tingene jeg brugte til den færdige suppe

Snittede grøntsager

Først blev gulerødder og champignon kogt i suppen

Og så kom kylling og forårsløg i, inden jeg smagte til med limesaft og soya. Min kylling var jo tilberedt, så den skulle ikke have så lang tid i suppen

Til sidst kom jeg nudlerne i, og så var der mad :)

Suppen var rigtig god, og det var lækkert med noget som var helt anderledes end det vi plejer. Limen gav suppen en helt speciel smag, men det smagte dejligt.

- Mia.

24. feb. 2013

Madplan uge 9

Nu nåede ugen sin sidste dag, og med den var det tid til endnu en indkøbstur. I dag havde jeg Anders med, og det var faktisk hyggeligt. Der er ikke noget, der kan lokke en mand som en tur i Biltema :D
I går spiste vi ude, og i dag skal vi hjem til mine forældre, så retterne fra weekenden overgår til næste uge.

Her kommer ugens madplan:

  • Mandag: Hel kylling med kartofler og broccoli
  • Tirsdag: Kylling/kartoffelpizza
  • Onsdag: Pastaret (Mia alene)
  • Torsdag: Champignon/kyllingesuppe med lime
  • Fredag: Fiskefrikadeller med kartofler og gulerodssalat (Mia alene)
  • Lørdag: Kyllingboller i karry med ris
  • Søndag: Pasta med kødsauce


Indkøb:
Gær
Oregano
Hele kyllinger
Fiskefrikadeller
Kartofler
Broccoli
Champignon
Lime
Forårsløg
Gulerødder
Mælk
Müesli

Kyllingerne var vi i Bilka efter, da de kun kostede 20 kr. stykket. Og når man ynder at lave en madplan med base i sådan et kræ, er det jo ikke så tosset at have i fryseren. Resten købte vi i den lokale Rema1000. Alt i alt inkl. 4 hele kyllinger har jeg i dag brugt 170 kroner - hvoraf det jo kun er 110 kroner, der bliver spist for i ugen. Det må være min egen personlige rekord!
Ugens opskrift bliver champignon/kyllingesuppe med lime. Det er godt nok ikke min egen, men én jeg har fundet på Netto's hjemmeside. Men derfor kan jeg jo godt dele den med jer :)

Anders tog lidt billeder af mig imens vi handlede:

Man skal finde de bedste..

Og indkøbssedlen er et must!

Hav en god uge derude - jeg tror jeg starter min med en fridag ;)

- Mia.

21. feb. 2013

Give Away

Linser har fået en stor plads i min madlavning. Det er en sund, billig og lækker måde at strække kødretter på, og så er det nemt at have med at gøre. Desuden har jeg ALTID hakket tomat i skabet. Det kan man næsten altid bruge :)
Derfor fik jeg lyst til at lave en Give Away, hvor en heldig læser kan få udvidet basisvare-lageret lidt med grønne og røde linser og lidt hakket tomat.


Reglerne for deltagelse er som følger:

1 lod: Fast læser + kommentar til indlægget her
3 lodder: Fast læser + kommentar til indlægget her + link på egen blog

Husk at skrive email i kommentaren :)

Vinderen udtrækkes torsdag d. 7. marts.

- Mia.

Ps. Sendes kun indenfor Danmark :)

19. feb. 2013

Ugens Opskrift - Tyrkisk linsesuppe

Da Anders gik på efterskole, fik de sommetider en suppe, som han var helt vild med. Så da en gammel efterskolekammerat fandt opskriften, var han ikke længe om at bede om at få det på madplanen. Det har vi så fået til aftensmad i dag, og den oplevelse er jeg nødt til at dele med andre!


Tyrkisk linsesuppe 4 pers.
Suppe
2 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olie
250 g. hakket oksekød
1 ds. flåede, hakkede tomater
3-4 spsk. tomatpure
2 tsk. paprika
1,2 l. hønsebouillon
2 ½ dl. røde linser
Salt og peber

Tilbehør
1 bæger mager creme fraiche
3 fed presset hvidløg
Citroner i både
Flutes

Løg og hvidløg hakkes og svitses i olien. Kødet tilsættes og svitses brunligt.
Tomater og pure, paprika, bouillon og linser tilsættes.
Suppen koger under låg i 20 min.
Smages til med salt og peber og trækker 10 min. før den serveres.


Creme fraichen røres med hvidløg, og serveres til suppen sammen med citron og flutes.

Og så lidt billeder:


Ingredienserne til suppen

Hakkede løg

Mmmh, det dufter allerede!

Og så bare resten op i gryden - Nemt!

Efter 20 min. så det sådan ud

Og så var der serveret!

Den her suppe er virkelig lækker! Jeg har allerede besluttet, at både mine forældre og søster+kæreste skal inviteres på den en dag. De vil elske den!
Og så var det simpelthen så nemt, og ret billigt. Og endda også ret sundt :)
Den kan helt sikkert anbefales!

- Mia.

17. feb. 2013

Madplan uge 8

Endelig kom den ventede vinterferie! Dog har Anders ikke fri, så der er ikke feriestemning over madplanen. Det skulle da lige være at jeg har tænkt mig at bage lidt i ugens løb, men det tæller vel også.
I går havde vi tømmermænd, så vi fik slet ikke gjort dagens gode gerning. Eller dårlige gerning for den sags skyld. Faktisk lå vi bare på sofaen og hyggede hele dagen, så da jeg vågnede i morges var det med følelsen af at NU! måtte jeg gøre noget. Så jeg har været tidligt på handletogt i dag :)

Madplanen er som følger:

  • Mandag: Pita
  • Tirsdag: Tyrkisk linsesuppe
  • Onsdag: Rest fra tirsdag
  • Torsdag: Rugbrødsmadder
  • Fredag: Laks med asparges, kartofler og persillesauce
  • Lørdag: Kyllingboller i karry med ris
  • Søndag: Pasta med kødsauce

Indkøb:
Paprika
Hønsebouillon
Creme fraiche
Citron
Asparges
Persille
Hakket kylling
Laks
Mayonaise
Agurk
Tun
Æg
Pasta
Pitabrød
Mælk
Müesli

Ugens opskrift bliver den tyrkiske linsesuppe. Det er en suppe Anders fik på efterskolen, og forleden fik han så opskriften af en gammel skolekammerat og spurgte om jeg ikke ville prøve at lave den. Og det vil jeg selvfølgelig gerne!
Jeg handlede i dag for 189 kroner. Først havde jeg ikke taget asparges til laksen, men da jeg i første omgang kun kom af med de 174,- syntes jeg godt at der kunne være plads til lidt dampet asparges til fisken. Mums!

God ferie, til dem der har det, og en formidabel uge til alle de andre :)

- Mia.

15. feb. 2013

Ugens Opskrift - Kylling i fad med ris

Nu er det vist på tide at få ugens opskrift på bloggen. I søndags besluttede jeg jo at det i denne uge skulle være kylling i fad med ris, men jeg kom først i tanke om det da jeg var gået i gang. Så der er ikke helt så mange billeder som der plejer, men det smagte skønt alligevel ;)

Jeg brugte:
4 kyllingefileter
1 pk. bacon
5 store champignon
1 løg
½ ds. hakket tomat
0.25 l. kaffefløde
Salt, peber og oregano

Brune ris
Først viklede jeg bacon om kyllingen, og brunede dem af på panden

Imens kyllingen stegte, snittede jeg løg og champignon og fordelte det i bunden af et ovnfast fad..

.. Og rørte fløden sammen med hakket tomat, salt og peber og lidt oregano

Så kom kylligefileterne op i fadet, og jeg hældte saucen over

Det fik lidt længere i ovnen end tiltænkt, da brune ris skal koge lidt længere end hvide ris. Så det endte med at få omkring 45 minutter i ovnen ved 180 grader. Heldigvis var kyllingen stadig saftig og lækker, og saucen smagte virkelig godt :)

- Mia.

10. feb. 2013

Madplan uge 7

Så blev det søndag, og endnu engang tid til ugens indkøb. På torsdag er der Valentines Day, som vi egentligt ikke plejer at gøre noget ud af. Men jeg synes at vi trænger til lidt kvalitetstid sammen, så jeg besluttede at vi skal have lækker mad og holde tv- og computerfri aften. Måske åbner vi endda en flaske rødvin? Det vil klæde os! :D

Her er ugens plan:


  • Mandag: Hakkebøffer med kartofler og bløde løg
  • Tirsdag: Græskarsuppe
  • Onsdag: Kylling i fad med ris
  • Torsdag: Tykstegsbøffer med kartofler og hvidløgsbønner <3
  • Fredag: Rester fra onsdag
  • Lørdag: Kyllingefrikadeller med frisk pasta og pesto
  • Søndag: Rugbrødsmadder


Indkøb:
Grønne bønner
Kartofler
Frisk pasta
Champignon
Pesto
Gær
Bøffer
Hvidløg
Mælk
Müesli
Honning
Ris
Hakket kylling



I denne uge kom jeg af med 184,50 kroner for mad.
Ugens opskrift må blive kylling i fad med ris. Netop som jeg skriver det kommer jeg i tanke om at jeg glemte madlavningsfløden da jeg handlede - Damnit! Så jeg kommer nok til at snige mig op på omkring 190 kroner når jeg har købt det, men det synes jeg også er i orden. Det er jo stadig under de 200 kroner ;)

- Mia.


Ugens Opskrift - Kyllingefarsbrød

Nå ja.. Bedre sent end aldrig, ikke? :)

I søndags lovede jeg jo at denne uges opskrift ville være kyllingefarsbrødet. Jeg har skam også taget billederne, jeg har bare ikke lige fået det lagt op. Men det kommer så her:

Jeg brugte:
1 pk. hakket kylling
1 revet løg
1 æg
1 spsk. mel
1 pk. salatost i tern
salt og peber
lidt oregano

Så lidt skulle der til

Alt, undtaget feta røg op i en skål

Efter en god tur med håndmikseren kom fetaen også ned i

Så lige en lille tur mere med mikseren

Og så skulle det bare formes i et fad, og drysses med lidt rasp og lidt krydderi

Efter en times tid i ovnen ved 180 grader var der mad. Mmmh!

Vi fik kartoffelbåde til farsbrødet, og det smagte rigtig godt. Resterne kan snildt bruges som pålæg til madpakken dagen efter.

Madplanen følger senere i dag. Jeg er på vej ud at handle om lidt. :)

- Mia.

6. feb. 2013

Hvad jeg gør, og hvorfor jeg gør det

Nogle af jer har bedt om en gennemgang af et af mine indkøb, og i lyset af dette foreslog Anders forleden, at jeg kunne lave et indlæg om hvad det egentligt er jeg gør rent praktisk, og hvorfor jeg gør det. Det syntes jeg var en rigtig god idé, så jeg vil prøve at beskrive hvad det er jeg gør - trin for trin.

Da jeg er en lille smule planlægningsautist, begynder mine forberedelser somme tider allerede fredag. Her tager jeg første kig på www.minreklame.dk, for at danne mig et overblik over hvilken forretning, der har de bedste tilbud.
Søndag går jeg så for alvor i gang. Tilbudsaviserne fra discountbutikkerne bliver grundigt gennemgået, og ud fra den mest spændende og billigste forsøger jeg så at stykke en madplan sammen. Kød er ofte det dyreste at indkøbe til et måltid, så planen bliver stykket sammen af det kød der er billigst den uge. Dog forsøger jeg stadig at variere retterne, da det virkelig bliver surt at skulle spise det samme 3 dage i træk.
Ud over aviserne bruger jeg selvfølgelig også det jeg i forvejen har i fryseren. Anders og jeg har lavet en liste over hvad vi har, så den har jeg altid åben mens jeg laver planen. Hver uge er der noget på planen som der slet ikke skal købes noget til. Især supper er gode, da det er billigt at lave og mætter godt her i vinterkulden.

Når så planen er færdig, og Anders har godkendt (han skal jo også have lov at bestemme lidt ;) ), laver jeg ugens indkøbsliste. Her går jeg simpelthen slavisk frem, og starter med det der skal købes til mandagens mad osv. Man huske at tjekke skabene, det kunne jo være der gemte sig noget godt.
Indkøbslisten har flere funktioner. For det første husker man at få de ting man skal bruge med hjem, men den hjælper virkelig også på impulskøbene. Det er også en god idé at sørge for at man ikke er sulten når man skal handle. Man kan få lyst til de mærkeligste ting i den situation, og det er nemt at overbevise sig selv om at man jo har brug for det.

Så er det ellers afsted med et par indkøbsposer i lommerne. I forretningen finder jeg de ting jeg har skrevet på listen, men jeg sørger også for at tjekke kølediskene for gode tilbud. Ofte har forretningerne kød som kun har få dage til sidste salgsdato sat virkelig meget ned. Opbevarer man kødet i fryseren kan det sagtens holde sig, og her kan man virkelig spare mange penge. Så selvom jeg egentligt ville sige at man skal holde sig til sin liste, er det også en god idé at være tilpas fleksibel hvis der er økonomisk vinding i det. Men det tæller kun hvis det er "rigtige" madvarer og altså ikke chokolade! :D
Hvis butikken ikke har tilbuddene fremme spørger jeg altid efter dem. Somme tider har de dem på lager, og andre gange kan man forhandle sig frem til at få en tilsvarende vare til samme pris.

Nu har jeg så fortalt hvad jeg gør, men jeg vil også gerne sige en smule om hvorfor. Der er selvfølgelig den åbenlyse grund at vi begge er på SU, men der er mere i det end det.
Indrømmet, da jeg startede, troede jeg ikke på at det ville holde mere end et par uger. At det var en fiks idé jeg lige fik, og at vi efter et par uger ville falde tilbage i de gamle vaner.

Men jeg fik hurtigt øjnene op for hvor mange penge, tid og energi man sparer ved denne form for planlægning. Før i tiden handlede vi hver/hver anden dag, og hver gang kunne der snildt ryge 100-200 kroner. Nu bruger jeg 200 kr. om ugen som maksimum, og i store tal er vi gået fra et husholdningsbudget på 4000 kroner om måneden til 2500 om måneden. Af de 2500 går omkring 1000-1200 til mad (inkl. hygge, som jo ikke er med i mit ugentlige budget) og næsten hver måned ryger der omkring 500 kr. på vores fælles feriekonto. Resten går til husholdningsting, vaskepoletter og evt. medicin.
Også tiden er der vinding på. Frem for at bruge tid flere gange om ugen på at handle (og stå i kø), bruger jeg nu max 1½ time på planlægning og indkøb. Samtidig slipper jeg også for fra dag til dag at skulle finde på aftensmad, og det giver en skøn frihed at vide hvad man skal have, og at der er handlet til det.

Så hvorfor gør jeg det? Fordi det simpelthen ikke kan betale sig at lade være! Og selvom jeg måske ikke blogger om det resten af mit liv, er madplanerne kommet for at blive.

Jeg håber at alt dette giver mening, og at det er brugbart for andre. Jeg vil meget gerne høre fra jer, hvis I har  spørgsmål til noget af det, eller hvis I har andre tips og tricks til billige indkøb. :)

- Mia.

3. feb. 2013

Madplan uge 6

I søndags var der én, der efterspurgte et indlæg om, hvor jeg handler, hvilke varer jeg køber osv. Og det var egentligt meningen, at jeg ville gøre det i dag. Men det har jeg fuldstændig glemt, og nu har jeg jo handlet. Øv bøv! I næste uge må jeg hive mobilen frem og tage billeder, mens jeg handler. Jeg lover (at prøve) at huske det!

Men heldigvis huskede jeg da at handle i dag, og næste uges plan ser sådan ud:
  • Mandag: Spinatpandekager med bønnefyld
  • Tirsdag: Fiskefrikadeller med kartofler
  • Onsdag: Pasta med kødsauce
  • Torsdag: Farsbrød af kylling
  • Fredag: Rester fra torsdag
  • Lørdag: Lasagne
  • Søndag: Aspargessuppe med kød- og melboller


Indkøb:
Hk. spinat
Fiskefars
Hk. kylling
Feta
Revet ost
Pålæg
Hakket tomat
Tomatpure
Kartofler
Salat
Mælk
Müesli

Ugens opskrift bliver farsbrød af kylling, da det er det eneste jeg ikke har lavet før. Så jeg vender tilbage med billeder og gennemgang senere på ugen.

I denne uge var både revet ost og pålæg på tilbud, så det købte jeg lidt ind af til fryseren. Desuden var der lavvande i beholdningen af hakket tomat og tomatpure, så det kom også i kurven. Men på trods af ekstra-købene, formåede jeg alligevel at holde mig lige under budgettet på 200 kroner. I denne uge har jeg brugt 199,50 kroner, som rækker til både morgenmad, frokost og aftensmad.

God søndag!

- Mia.

29. jan. 2013

Ugens Opskrift - Frikadeller med kold kartoffelsalat

I søndags lod jeg det være op til jer læsere hvilken ret der skulle være ugens opskrift. To søde piger har svaret, og begge ønskede opskriften på frikadeller med kold kartoffelsalat. Så den kommer her:

Frikadeller:
250 g. hk. svinekød
½ revet løg
1 æg (Hældte lidt af hviden fra, så farsen ikke blev for fugtig)
1 spsk. hvedemel
Salt og peber


Ingredienserne til 6 frikadeller

Alle ingredienserne i en skål, klar til en tur med håndmikseren

Farsen skal røres til den er ensartet, og der ikke er tydelige "kød-strimler"

Så formes de med en ske, og kommes på en varm pande. Hvis man dypper skeen i vand før hver delle, hænger farsen ikke ved

Så skal de ellers bare ligge og hygge sig på panden. Jeg giver dem ca. 10 min. på hver side ved middel varme

Både Anders og jeg kan godt lide en god stegeskorpe, og helst en liiidt brændt én af slagsen. Ønsker man en mindre branket delle, steger man ved lidt lavere varme i lidt længere tid. Fars skal altid gennemsteges.

Kartoffelsalaten laver jeg som min mor laver den. Den har ikke den der lidt syrlige smag som de færdigkøbte varianter har, og der er ikke mayonaise i. Men jeg kan langt bedre lide min hjemmelavede end dem man køber :)

Kartoffelsalat:
8-10 mellemstore kartofler
½ agurk
3 champignoner (Kan sagtens udelades - Jeg havde dem bare lige liggende)
2 tomater

1 bouillonterning

Dressing:
Ca. 300 ml. creme fraiche
½ revet løg
Karry
Salt og peber


Ingredienser til kartoffelsalat. Anders skar og kogte kartoflerne for mig. Kartoflerne er kogt med en terning grøntsagsbouillon, hvilket giver en rigtig god smag

Her er alle ingredienserne til dressingen klar

Og efter en god omrøring er den færdig. Smag på den inden den bruges, det er svært at tilsætte ekstra efter den er kommet over grøntsagerne.

Champignoner og agurk snittes i små stykker. Jeg fjerner kernerne fra agurkerne, da salaten ellers kan blive meget "våd", hvis den skal gemmes til dagen efter. Så skal det bare røres sammen ..

Og så er det klar til servering

Værs'go!

Der var nok mad til at vi begge kunne blive mætte i dag, og så kan Anders også få med til frokost i morgen. For at gøre dette måltid så billigt som muligt, er det en god idé at spise godt til af salaten. Kød er jo dyrere end grøntsager, selvom der kun er brugt kød for en flad 10'er i de 6 deller :)

Jeg håber at opskriften kan bruges!

- Mia.

27. jan. 2013

Madplan uge 5

Så blev det søndag, og tid til endnu en madplan. Jeg har haft travlt i dag, da køkkenet virkelig trængte til en ordentlig rengøring, og desuden havde jeg lovet min ny-forlovede veninde at tage med hende på bryllupsmesse i Aalborghallen. Men planlægningen og indkøbet blev da også presset ind, og i den kommende uge ser menuen sådan ud:


  • Mandag: Bøfsandwich
  • Tirsdag: Tortillas
  • Onsdag: Frikadeller med kold kartoffelsalat
  • Torsdag: Aspargessuppe
  • Fredag: Sushi
  • Lørdag: Hjemmelavede forårsruller
  • Søndag: Medister med kartofler


Indkøb:
Hk. svinekød
Burgerboller
Syltede agurker
Ristede løg
Creme fraiche
Agurk
Avokado
Hvidløgsost
Leverpostej
Tortillas
Salsa sauce
Kamillete
Honning
Yoghurt
Mælk
Müesli

Til den kommende uge har jeg handlet for 169 kroner. Det ser ud til, at der også i denne måned bliver overskud på madkontoen til at smide i feriepuljen - Skønt!

Jeg kan ikke helt beslutte hvad ugens opskrift skal være, så den vil jeg lægge ud til mine læsere; hvad synes I?

- Mia.

26. jan. 2013

Ugens Opskrift - Tærte med blomkålsbund

Jeg kan faktisk rigtig godt lide tærte. Men kalorierne i den fede bund har altid holdt mig tilbage, så da jeg i søndags besluttede at have tærte med blomkålsbund på planen, glædede jeg mig allerede til at komme i gang. Og det har vi så fået i dag. Jeg lavede tærten med udgangspunkt i denne opskrift: http://kunstnerkram.blogspot.dk/2012/08/stenaldertrte-med-blomkalsbund-og.html

Til bunden brugte jeg:
Ca. 550 g. blendet/revet blomkål (Jeg prøvede lidt af hvert - Sikke et rod! ;) )
3 æg
masser af krydderier

Til fyld brugte jeg:
Revet skinke
Lidt porre
Champignon

6 æg
en rest bacon-dip

Tomat


Først rørte jeg æggene sammen med revet blomkål og krydderier. Så spredte jeg det ud i formen, og op ad kanten

Så kom jeg fyld i. Først porre, så champignon og til sidst skinke

Æggemassen rørte jeg sammen af 6 æg og en rest bacon-dip af creme fraiche. Det hældte jeg over, og kom tomatskiver ovenpå

Efter ca. 45 minutter i ovnen på 200 grader var tærten klar

Jeg lod den lige hvile i 10 minutter, og så var den klar til at skære af.

Jeg var meget spændt på hvordan tærten ville blive. Indrømmet, den smager ikke af butterdejs-bund. Men den var virkelig, virkelig god. Jeg er meget tilfreds med at der også er nok til i morgen! :D

- Mia.