15. feb. 2013

Ugens Opskrift - Kylling i fad med ris

Nu er det vist på tide at få ugens opskrift på bloggen. I søndags besluttede jeg jo at det i denne uge skulle være kylling i fad med ris, men jeg kom først i tanke om det da jeg var gået i gang. Så der er ikke helt så mange billeder som der plejer, men det smagte skønt alligevel ;)

Jeg brugte:
4 kyllingefileter
1 pk. bacon
5 store champignon
1 løg
½ ds. hakket tomat
0.25 l. kaffefløde
Salt, peber og oregano

Brune ris
Først viklede jeg bacon om kyllingen, og brunede dem af på panden

Imens kyllingen stegte, snittede jeg løg og champignon og fordelte det i bunden af et ovnfast fad..

.. Og rørte fløden sammen med hakket tomat, salt og peber og lidt oregano

Så kom kylligefileterne op i fadet, og jeg hældte saucen over

Det fik lidt længere i ovnen end tiltænkt, da brune ris skal koge lidt længere end hvide ris. Så det endte med at få omkring 45 minutter i ovnen ved 180 grader. Heldigvis var kyllingen stadig saftig og lækker, og saucen smagte virkelig godt :)

- Mia.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar