3. feb. 2013

Madplan uge 6

I søndags var der én, der efterspurgte et indlæg om, hvor jeg handler, hvilke varer jeg køber osv. Og det var egentligt meningen, at jeg ville gøre det i dag. Men det har jeg fuldstændig glemt, og nu har jeg jo handlet. Øv bøv! I næste uge må jeg hive mobilen frem og tage billeder, mens jeg handler. Jeg lover (at prøve) at huske det!

Men heldigvis huskede jeg da at handle i dag, og næste uges plan ser sådan ud:
  • Mandag: Spinatpandekager med bønnefyld
  • Tirsdag: Fiskefrikadeller med kartofler
  • Onsdag: Pasta med kødsauce
  • Torsdag: Farsbrød af kylling
  • Fredag: Rester fra torsdag
  • Lørdag: Lasagne
  • Søndag: Aspargessuppe med kød- og melboller


Indkøb:
Hk. spinat
Fiskefars
Hk. kylling
Feta
Revet ost
Pålæg
Hakket tomat
Tomatpure
Kartofler
Salat
Mælk
Müesli

Ugens opskrift bliver farsbrød af kylling, da det er det eneste jeg ikke har lavet før. Så jeg vender tilbage med billeder og gennemgang senere på ugen.

I denne uge var både revet ost og pålæg på tilbud, så det købte jeg lidt ind af til fryseren. Desuden var der lavvande i beholdningen af hakket tomat og tomatpure, så det kom også i kurven. Men på trods af ekstra-købene, formåede jeg alligevel at holde mig lige under budgettet på 200 kroner. I denne uge har jeg brugt 199,50 kroner, som rækker til både morgenmad, frokost og aftensmad.

God søndag!

- Mia.

2 kommentarer:

  1. Lækker mad :-)
    Kom til at tænke på, at nu skriver du at du har handlet ind til alle måltider i ugen, men hvad med fx frugt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi spiser faktisk ikke ret meget frugt. Anders gider det ikke rigtigt, og jeg plejer at købe det på skolen hvis jeg får lyst. Måske burde jeg prøve at vænne mig til at spise frugt hver dag? :)

      Slet