26. jan. 2013

Ugens Opskrift - Tærte med blomkålsbund

Jeg kan faktisk rigtig godt lide tærte. Men kalorierne i den fede bund har altid holdt mig tilbage, så da jeg i søndags besluttede at have tærte med blomkålsbund på planen, glædede jeg mig allerede til at komme i gang. Og det har vi så fået i dag. Jeg lavede tærten med udgangspunkt i denne opskrift: http://kunstnerkram.blogspot.dk/2012/08/stenaldertrte-med-blomkalsbund-og.html

Til bunden brugte jeg:
Ca. 550 g. blendet/revet blomkål (Jeg prøvede lidt af hvert - Sikke et rod! ;) )
3 æg
masser af krydderier

Til fyld brugte jeg:
Revet skinke
Lidt porre
Champignon

6 æg
en rest bacon-dip

Tomat


Først rørte jeg æggene sammen med revet blomkål og krydderier. Så spredte jeg det ud i formen, og op ad kanten

Så kom jeg fyld i. Først porre, så champignon og til sidst skinke

Æggemassen rørte jeg sammen af 6 æg og en rest bacon-dip af creme fraiche. Det hældte jeg over, og kom tomatskiver ovenpå

Efter ca. 45 minutter i ovnen på 200 grader var tærten klar

Jeg lod den lige hvile i 10 minutter, og så var den klar til at skære af.

Jeg var meget spændt på hvordan tærten ville blive. Indrømmet, den smager ikke af butterdejs-bund. Men den var virkelig, virkelig god. Jeg er meget tilfreds med at der også er nok til i morgen! :D

- Mia.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar