Sider

12. maj 2013

Madplan uge 20

Nogle gange sker det, at den plan man har lavet ikke holder. I denne uge har det betydet, at jeg ikke har fået lavet frikadeller med kold kartoffelsalat. Dette kom sig af at jeg havde flere rester tilbage end jeg havde kalkuleret med, og desuden er jeg blevet inviteret ned til svigerfamilien i aften. Så rugbrøddet får jeg heller ikke spist. Men skidt med det, det går bare videre til næste uge. :)
Til gengæld fik de 6. klasses-elever jeg underviser lavet både deller og kartoffelsalat efter min opskrift, og jeg måtte stolt erkende at de var næsten lige så gode til det som mig. Det varmer da hjemkundskabs-hjertet! :D

Nå, men i ugen der kommer skal jeg jo også have noget at spise:

  • Mandag: Frikadeller med kold kartoffelsalat
  • Tirsdag: Rester fra mandag
  • Onsdag: Lakseroulade
  • Torsdag: Rugbrødsmadder
  • Fredag: Medister med kartofler
  • Lørdag: Kyllingelår med pastasalat
  • Søndag: Rester fra lørdag


Indkøb:
Laks
Hvidløgsost
Salat
Spegepølse
Hønsesalat
Medister x2
Kyllingelår
Peberfrugt
Kartofler
Sennep
Mælk

Egentligt havde jeg planlagt rødspætte til fredag, men da jeg kom ned i butikken var der en hel køler fyldt med 500-grams medister til kun 5 kr. stykket. Godt nok løber de på datoen i morgen, men ind i fryseren og så spiller det. Endnu engang måtte jeg forbande min lillebitte, 2-hylders fryser langt væk, for det var skisme et godt tilbud! Men sådan er det jo :)
For mad til den kommende uge kom jeg af med 114,60 kroner, så jeg er godt tilfreds.
Lakserouladerne onsdag er på forsøgsbasis, så dem smider jeg nogle billeder og en opskrift op på.

God søndag - og husk Mors Dag! ;)

- Mia.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar